Ærlighed i forandringsprocessen

af | 16. juni 2015 | Forandringsledelse, Kommunikation

Det interne skuespil mellem ledere og medarbejdere er en af de største udfordringer, når organisationer forsøger at implementere forandringer. Falske smil og påtaget entusiasme står i vejen for den ærlighed, der driver succesfulde forandringsprocesser, siger Sofie Halkjær, ekspert i lederudvikling og effektiv forandringsledelse.

Der er ingen grund til at skrive indlæg når andre har skrevet stort set det samme som jeg selv ville have skrevet og så har gjort det rigtig godt. Jeg er nemlig helt enig med Sofie (som jeg tidligere har arbejdet sammen med) i at det er vigtigt at der er rum til ærlighed i forandringsprocesser. Jeg bruger også ADKAR modellen i arbejdet med forandringsledelse, både til at strukturere arbejdet og til at afdække hvad den reelle problemstilling er når forandringen ikke går som virksomhederne havde tiltænkt. Her er uddrag fra artiklen skrevet af Sofie Halkjær til Netværk Danmark.ærlighed i forandringsproces
“Det er lederne, der skal gå forrest og have modet til at udfordre skuespilleriet. Det kan en leder gøre ved at spørge medarbejderne, klart og tydeligt, hvad er jeres tanker omkring den her forandringsproces, vi skal igennem, og hvad er jeres bekymringer? Men det er jo heller ikke altid, at lederen selv er fuldstændig parat til at omfavne forandringen. Lederen skal turde udvise sin sårbarhed og sine bekymringer i stedet for bare at lade som om at have taget ejerskab over forandringsprocessen. Hvis man som leder ikke engang vil erkende, at man ikke har taget ejerskab, så er der godt nok lang vej til rigtigt at tage ejerskab,” siger Sofie Halkjær “ADKAR-modellen hjælper til at kategorisere, hvad den reelle problemstilling er. Mange medarbejdere siger, at de ikke har uddannelse nok til at gennemføre en forandring, men i virkeligheden handler det ofte om, at de ikke tør sige, at de enten ikke forstår forandringen eller har lyst til at gennemføre den,” siger Sofie Halkjær. Hun understreger, at ærlighed og tillid er væsentlige komponenter til at overkomme de forhindringer, der står i vejen for succesfulde forandringsprocesser.

Læse hele artiklen her: Væk med de falske smil: Ærlighed driver forandringer