maalgruppeundersoegelse maalgruppedefinition maalgruppestoerrelse Inzights er eksperter i markedsanalyse

Adfærdsdesign

af | 15. februar 2023 | Implementering, Kommunikation, Ledelse, Projektledelse

Hos ilik synes vi adfærdsdesign er rigtig spændende. Det gør vi fordi det kan bruges både til at forberede it systemerne, men det kan også bruges i projektledelse.

Adfærdsdesign er en disciplin, der bruger principperne fra adfærdsøkonomi, psykologi og design til at skabe produkter, tjenester og oplevelser, der tager højde for menneskers adfærd og beslutningsprocesser. Formålet er at skabe produkter og oplevelser, der påvirker brugernes adfærd og hjælper dem med at træffe bedre beslutninger – eller de beslutninger virksomheden eller (projekt)lederen gerne vil have de træffer. Fx at journalisere deres sager, stå mere op mens man arbejder osv.

Adfærdsdesign er baseret på viden om hvordan vores hjerne fungere. Det har Daniel Kahneman i hans banebrydende bog “Thinking, Fast and Slow”. Her forklarer han om de 2 systemer i hjernen – system 1 og system 2.
System 1 er den hurtige og intuitive tilstand, der gør os i stand til at træffe hurtige beslutninger baseret på vores erfaringer og tidligere viden. System 2 er den mere bevidste og analytiske tilstand, der kræver mere tid og energi og bruges til at tænke igennem komplekse problemstillinger og træffe velovervejede beslutninger.

I adfærdsdesign kan forståelse af System 1 og System 2 være nyttig, fordi det kan hjælpe designere med at skabe produkter og oplevelser, der tager højde for, hvordan mennesker tænker og træffer beslutninger.

For eksempel, når man designer en app, der kræver brugerens opmærksomhed i længere tid, kan man tage højde for, at System 2 kan blive træt og have brug for pauser. Dette kan gøres ved at designe appen på en måde, der gør det let for brugeren at tage pauser, og ved at tilføje elementer, der hjælper brugeren med at genopfriske sin opmærksomhed.

På samme måde kan man også tage højde for, at System 1 spiller en stor rolle i vores beslutningsproces. For eksempel kan man bruge designelementer, der appellerer til vores emotionelle side og vækker vores interesse for et produkt eller en service. Dette kan hjælpe med at trække folk til at tage det første skridt mod at undersøge et produkt eller en service.

System 1 og System 2 kan også bruges til at forstå, hvordan mennesker opfatter risici og belønninger, og hvordan de træffer beslutninger baseret på disse faktorer. For eksempel kan man designe en beslutningsproces, der giver brugeren tid til at tænke over beslutningen og tage højde for mulige risici og belønninger, før de træffer en endelig beslutning.

I det hele taget kan forståelse af System 1 og System 2 give adfærdsdesignere en dybere forståelse af, hvordan mennesker tænker og træffer beslutninger, og dette kan hjælpe med at skabe mere effektive og intuitive produkter og oplevelser.

eksempel på adfærdsdesign

eksempel på adfærdsdesign

Adfærdsdesign i projektledelse

Adfærdsdesign kan også være et nyttigt værktøj i projektledelse.

Projektledelse handler om at styre en række aktiviteter, der sigter mod at nå et bestemt mål. Men det er ikke altid let at få mennesker til at samarbejde om at nå dette mål. Det er her adfærdsdesign kan komme ind i billedet. Adfærdsdesign kan hjælpe projektledere med at forstå, hvad der motiverer mennesker til at handle på en bestemt måde og bruge denne viden til at skabe incitamenter, der vil få projektmedarbejderne til at arbejde mere effektivt.

En af de vigtigste principper i adfærdsdesign er “nudging”. Nudging betyder at skubbe folk i den rigtige retning, uden at påvirke deres frie valg. Dette kan gøres ved at ændre den måde, information præsenteres på eller ved at ændre miljøet, hvor en aktivitet foregår. Et eksempel på en “nudge” i projektledelse kan være at placere projektrelateret information et let tilgængeligt sted på intranettet eller ved at sætte opmærksomheden på en bestemt opgave i et teammøde.

En anden vigtig del af adfærdsdesign er at forstå, at mennesker ikke altid handler rationelt. Ofte tager vi beslutninger baseret på følelser eller vaner. Derfor kan adfærdsdesign også hjælpe projektledere med at identificere og ændre negative vaner eller blokeringer, der kan forhindre projektmedarbejdere i at arbejde effektivt.

Adfærdsdesign kan også hjælpe projektledere med at skabe incitamenter, der vil motivere projektmedarbejdere til at arbejde mere effektivt. Dette kan gøres ved at tilbyde belønninger eller ved at sætte mål, der er realistiske og samtidig udfordrende.

I det hele taget kan adfærdsdesign give projektledere en bedre forståelse af, hvad der motiverer deres medarbejdere til at handle på en bestemt måde. Dette kan hjælpe projektledere med at tilpasse deres tilgang til forskellige situationer og medarbejdere og skabe et mere effektivt team.

Adfærdsdesign er ikke en mirakelkur, men det kan være et nyttigt værktøj i projektledelse. Ved at forstå, hvad der motiverer mennesker til at handle på en bestemt måde, kan projektledere skabe incitamenter, der vil få deres medarbejdere til at arbejde mere effektivt og samarbejde bedre som team.

(Og hvorfor er noget med kursiv? – fordi det har jeg selv skrevet  – resten har ChatGPT skrevet for mig – jeg har bare sat det sammen) 

På vores i Kursus i implementering og forandringsledelse har vi også et lille modul om adfærdsdesign da det i høj grad også kan bruges i forandringsledelse.