Vi søger en ny kollega der vil hjælpe os med at opfylde vores mission om at skabe: Bedre brug af IT

Brænder du for IT og projektledelse? Holder du af en hverdag i Nuuk? Det gør vi.
Vi søger en ny kollega der vil hjælpe os med at opfylde vores mission om:

at skabe bedre brug af IT – bedre brugeroplevelser og bedre forretninger. Bedre IT anvendelse er ikke nødvendigvis mere brug af IT men bedre brug.

Vi hjælper virksomheden med at tage de rigtige IT strategiske beslutninger og ikke mindst føre dem ud i virkelighed. Hver dag styrer ilik konsulentfirma IT-projekter sikkert i mål hos mange forskellige kunder i Nuuk. Vi håndterer alle faser af et IT-projekt; fra strategisk analyse og rådgivning til endelig implementering med fokus på veltilrettelagt projektledelse og bæredygtig overgang fra projekt til drift. Vi arbejder i tæt fællesskab med vores kunder på alle niveauer; ledelser, forretningsspecialister, almindelige medarbejdere og eksterne leverandører.

Vi ved, at succesfulde IT-projekter først og fremmest kommer af at kunne skabe et godt samarbejde mellem kunde og leverandører. Derfor står personlige kompetencer allerførst når vi i vælger vores nye medarbejder.

Vi ansætter ikke hvem som helst, men vi ansætter gerne den rette uanset hvilken personlig og faglig baggrund du kommer med. Dog forventer vi at du har en god IT-forståelse og gerne lidt nørdet humor. Så lærer vi dig at levere den faglige kvalitet ilik konsulentfirma står for, med afsæt i vores erfaring suppleret med den faglige baggrund du kommer med.

Vi vægter tværfaglighed frem for grundfærdigheder, og det handler om at kunne tænke såvel konstruktivt som kreativt og holde fokus på kommunikation mellem mennesker.

Vælg ilik konsulentfirma fordi

  • Du trives i et lille firma med få men engagerede og dygtige kollegaer
  • Du drives af at skabe værdi hos kunderne
  • Du motiveres af at løse forskellige udfordringer og problemer, det kan både være tekniske, organisatoriske, kommunikative, procesmæssige
  • Du har lyst til en varieret arbejdsdag, præget af høj selvstændighed og professionalisme
  • Du sagtens selv kan holde styr på din arbejdstid, feriedage mv. og vil have en chef der først og fremmest er en sparringspartner og mentor


Ansøgningsfrist

31/12-2018.

Men vi er altid på udkig efter gode folk, så tag endelig fat i os og hør om det kunne være noget for dig.

Kontakt os og hør mere. Skriv eller ring til maren@ilik.gl – +299529816

www.ilik.gl

–  følg os på LinkedIN og Facebook.

About the author

Maren Granlien er direktør i ilik konsulentfirma og rådgiver virksomheder om digitalisering, it-strategi, styring af projekter, implementering og forandringsledelse. Hun har stor erfaring med projektledelse og implementering af it-projekter og undervises også heri. Hun har tidligere forsket i implementering af IT-systemer.